Kæmpe udvalg af droner

De fedeste droner i alle priskategorier

Find den bedste drone, der passer til dit budget

Guide til valg af drone

Disse ting skal du kigge efter, når du skal købe en billig drone

Hvis du har et budget på mellem 199 - 1999 DKK, så er det vigtigt, at du gør det klart for dig selv, hvad du leder efter - og hvilke funktioner, som betyder noget for dig. Pris og kvalitet hænger naturligvis også sammen her - så jo længere ned vi går i pris - jo færre funktioner og hjælpemidler for du.

Helt konkret er der fire ting, som du bør have en holdning til, inden du vælger din drone. Her er om du ønsker, at dronen har højdekontrol, kamera, GPS-modtager og en app, så du kan se, hvad du filmer. Dertil skal du selvfølgelig også overveje, hvilke krav du har til netop disse ting. Læs here vores købsguide til billige droner og vælg den rigtige drone.

Billig drone flyver

Højdekontrollen sikrer en stabil flyvehøjde

Hvis dronen er udstyret med et barometer, så kan dronen få hjælp til at holde højden. Det lille barometer går ind og måler på lufttrykket. Barometeret kan dermed registrere ændringer i lufttrykket og dermed ændringer flyvehøjden. Hvis barometeret opdager en ændring i flyvehøjden, som ikke er sat i gang via fjernkontrollen, så fortæller barometeret til fly computeren, at fly computeren skal kompensere for højdeændringen og automatisk holde den eksisterende højde, så dronen ikke pludselig stiger eller daler af sig selv.

Det har en stor betydning for din flyveoplevelse, at dronen automatisk holder en bestemt højde, så den ikke daler af sig selv, hvis du giver slip på venstre kontrol-stick på fjernkontrollen. Ellers skal du hele tiden have et øje på flyvehøjden i stedet for at fokusere på at have det sjovt og tage nogle fede billeder.

En vigtig detalje ved barometeret er, at den tager udgangspunkt i det lufttryk, der blev registreret, da du startede dronen. Barometeret udregner så forskellen på lufttrykket jo højere op du flyver og udregner en forskel, der evt. kan aflæses på fjernkontrollen. Det betyder derfor at barometeret ikke påvirkes af blandt andet vejrforhold.

Du kan derfor være sikker på at den registrere den rigtige højde fra dit startsted og til hvor dronen befinder sig og at højden er korrekt når du flyver. Fordi den måler fra hvor du startede din flyvning betyder det at, hvis du nu startede drone fra et tag eller en bakke vil dette registreres som 0 punktet og du kan derfor nemt kunne til at flyve for højt. Du må nemlig maks flyve 100 meter op i luften udenfor bymæssigt område.

Hvis du vil sætte pris på højdekontrol, så husk at kig efter netop denne feature, når du vælger din drone

JJRC X11 flyver med højdekontrol

GPS sikrer en stabil position

GPS enheden er et uundværlig komponent i din drone. GPS gør det muligt for din drone at kommunikere med satellitter så du kan bestemme din drones lokation. Udover at bestemme lokationen samt hvor din drone skal flyve hen, hjælper GPS med at fastholde dronen stabilt i luften, uden at du gør noget ved fjernkontrollen. Du kan derfor trygt slippe kontrolleren og fokusere på at tage fantastiske billeder uden at skulle gå i panik fordi du skal holde den flyvende samtidig.

GPS er et satellit navigeringssystem der fungerer i hele verden og kobler sig op til de satellitter, der nu er tilgængelige. Jo flere satellitter den har forbindelse til, jo mere præcis er den, men som hovedregel siger man at den skal have forbindelse til minimum 6 satellitter for at få et præcist position-hold. Den kan have en nøjagtighed på helt ned til 2-4 cm, hvilket gør den ekstremt præcis.

GPS enheden er derfor utroligt præcis men kan i få tilfælde blive forstyrret, hvis forholdene ikke er optimale. Dette er fx. hvis der opstår reflektioner af satellitsignalerne. Det hænder oftest i storbyer da signalerne bliver reflekteret på bygninger, master og lignende.

En funktion GPS enheden også har indbygget er “programmeret flyvning”. Det gør at du kan udarbejde en rute, som dronen skal flyve, hvilket den så automatisk gør. Derudover bruges GPS’en til at tilføje information på dine billeder og video, med hvor du befandt dig og i hvilken højde med dens højdekontrol.

Eachine E520 flyver med GPS

Kameraet definerer, hvad du kan bruge dronen til

Med et HD kamera indbygget på dronerne får du mulighed for at realisere dine fotograf drømme, hvad end du skal bruge dine billeder professionelt eller til at imponerer vennerne med inspirende droneskud og vinkler i verdensklasse. Kameraet kan skyde i høj opløsning, og har et 120 graders FOV objektiv med høj billedhastighed så det samtidig kan hentes direkte ned i din app.

Der er kamera på størstedelen af dronerne idag, men det er bestemt ikke alle der har et 4K eller HD kamera tilknyttet. Med et 4K kamera på din drone får du dobbelt så mange pixels som på et 1080P kamera. I praksis betyder det at på de helt billige droner, der skyder i 1080 Pixels ikke rigtig kan redigere og klippe i dine optagelser efterfølgende. Med 4K kamera kan du ikke bare klippe og redigere dine optagelser efterfølgende, men gøre det i professionel kvalitet.

Eachine E520 med kamera

Appen giver adgang til nye muligheder

Appen kommer til at blive dit nye yndlingsværktøj! Appen kan downloades til alle smartphones og har en masse funktioner som vil gøre dine flyvninger både nemmere, mere overskuelige men også en hel del sjovere.

Appen er en tilføjelse, som du kan montere til din fjernkontrol, så du blandt andet kan se hvad dronen filmer i realtid fra luften. Dette gør det ikke kun nemmere at navigere fordi du kan se hvor du flyver hen, men det gør det også nemmere at tage billeder og video i god kvalitet som du virkelig kan være stolt over bagefter. Du behøves derfor ikke længere flyve i blinde.

Appen indeholder nogle funktioner som er ekstra nyttige som fx. one key return, som er helt essentiel hvis du mister forbindelsen til din drone - så flyver den sikkert tilbage. Dette er også nyttigt, hvis du løber tør for dit batteri, så du ikke mister din drone.

Appen har derudover en funktion, også kendt som “follow me”, som får dronen til at flyve efter dig eller andre objekter i bevægelse. På den måde behøves du ikke en ekstra mand, men du kan helt selv tage fantastiske klip hvor dronen følger efter dig imens du kører i bil.

Ikke alle droner i den billige kategori har en app tilknyttet. Du skal derfor sørge for at tjekke efter under specifikationer inde på produktet.

Eachine E58 app

Vi har ikke kun én, men mange fede droner hos FPV.dk! Vi har droner til både begyndere og øvede, hvor du finder droner i alle prisklasser. Hvad der er fedest er op til dig at vurdere, men vi kan garantere masser af sjov og lærerige timer, når du først har købt en drone fra FPV.dk. Hvis det er første gang du skal flyve med drone, så anbefaler vi at du læser vores guide igennem til køb af billige droner.

Vi anbefaler altid at, du som nybegynder ikke starter for dyrt ud. Det er en fordel at købe en billig drone, som eksempelvis vores micro drone, for derefter at arbejde sig opad. Så kan du begå alle de dyre lærefejl med en billig drone, som senere hen vil gavne dine egenskaber som dronepilot. De billigere droner er som oftest sværere at styre end de dyre, hvilket styrker dine kompetencer i luften.

Du bliver derfor hurtigt en stjerne, hvis du øver med en billig drone først. Vi anbefaler derfor at kigge på vores droner i den billigere ende af skalaen, hvis det er første gang du skal ud og investere i en drone.

Øvelse gør mester. Det gælder også flyvning med drone. Så jo mere du får trænet dine kompetencer luften, jo bedre bliver du i sidste ende til at filme og fotografere med din drone. Det er altid en god ide at starte med en billig drone, hvor du kan øve dine egenskaber i luften. Du kan derefter overføre disse egenskaber til de større og dyrere droner, hvor du både kan filme og fotografere. Vi anbefaler, at du opstiller forhindringsbaner og træner din generelle manøvrering, som at flyve i otte taller, eller flyve en given rute. Dertil at øve glidende bevægelser, som kan gavne dine flyvninger til videooptagelser med droner.

Teknisk support

Kontakt supporten

Vi hjælper dig med at vælge det helt rigtige produkt.

info@fpv.dk

Chat

Prøv vores chat

Vores supportere sidder klar ved tasterne

Åben chatten her